Av av av

Her forleden havde eleverne planlagt at vi skulle lege "Dåseskjul"- i mørke (solen går ned kl 18.30). Snedigt placerede jeg mig bag et af træerne ved baren. Men dog ikke mere snedigt end, at jeg ikke havde set den line, der var spændt ud mellem to træer - hvorfor jeg med fuld fart løb lige ind i linen. Jeg blev kastet et godt stykke tilbage, og kan ikke lyve mig fra at jeg kneb en tåre eller to. Eleverne beskrev mit styrt som "helt vildt". Dagen efter fandt jeg disse to blå mærker på benene. 

Ubudne gæster

Ubudne gæster

Lærerne på højskolen har modsat eleverne deres eget værelse. Lærehuset er placeret lidt væk fra skolen og har udover 4 soveværelser, eget køkken, 2 bade og et opholdsrum. Som jeg nævnte tidligere, er det helt perfekt. Interiøret er meget forskelligt fra værelse til værelse og jeg indså da også ret hurtigt, at jeg ikke kunne nøjes med det hjemmelavet tøjstativ og en skænk lignende ting som den tidligere lærer havde fået ind. I stedet fik jeg med Paws hjælp båret en ekstra reol ind på værelset. Som I kan se på billedet er den lavet af træ og snor – rigtig ”Afrikan style”. Hvad jeg dog ikke lige havde tænkt over, da vi bar reolen ind, var, at jeg samtidig inviterede en masse fremmede gæster med!  

Om aftenen, da jeg lå under myggenettet, hørte jeg den underligste lyd fra reolen. I første omgang troede jeg lyden kom fra snoren, der sikkert bare gav sig i varmen. Men da lyden tog til i styrke (tænk i relative termer) og fortsatte, kom jeg i tanke om noget Paw havde sagt: at der er ret mange borebiller i træet hernede!. Man tror simpelthen at det er løgn. Borebillerne tyggede simpelthen så højt, at jeg i første omgang ikke kunne sove. Effektive er de også, for da Marie vågende her den anden morgen på sit værelse, så hun tre små bunker træsmuld liggende på gulvet, som ikke havde været der aftenen før. Borebillerne havde været på spil i loftbjælkerne over natten.

Gad vide hvor længe jeg har min reol endnu? 

Karibu Zanzibar

Efter 30 timer transport ankommer vi vildt svedende til højskolen; to flyvninger, en mellemlanding i Istanbul, 3 timer søvn på hotel i Dar es Salaam, 2 timer med båd til Zanzibar og til sidst 1 ½ time i en daladala (minibus) tvært over øen til højskolen. Mit første håndsindtryk af skolen var overhoved ikke som forventet. Jeg have forventet at højskolen lå klods ned til vandet, at spisesalen så anderledes ud, og at lærehuset lå tættere på elevernes hytter – intet var som jeg havde forestillet mig. Dette indtryk ændrede sig dog med samme hastighed som den mest fantastiske spaghetti med kødsovs røg indenbords. Og inden jeg fik set mig omkring og indsnuset stemningen på højskolen indså da jeg, at det jo selvfølgelig ikke kunne være anderledes – selvfølgelig skulle ”kitchen” ligge lige klods op af spisesalen, så kokkene gennem det grønne myggenet kunne følge med i hvad der foregik under spisningen, og samtidig have mulighed for at smide en par ”mambo” efter eleverne, der gik forbi udenfor. Selvfølgelig kunne baren ikke se anderledes ud, når vi om aftenen hentede den vel fortjente øl, som vi satte os  ved bålet og nød. Og selvfølgelig kunne lærerhuset ikke se anderledes ud, med sit køkken som ikke helt kunne finde ud af om det ville være indendørs- eller udendørskøkken – men som i stedet blev en skøn blanding.

Højskolen er meget hurtigt blevet verdens mest fantastiske sted og arbejdsplads…også selv man skal gå de ca. 2 min til vandet…:-P 

Udsigten fra stranden. 

To af eleverne i vores hængekøje lounge

Køkkenet. 

Kl. 15 frugt

Lærerhuset

Opholderummet i lærerhuset.