Ubudne gæster
Lærerne på højskolen har modsat eleverne deres eget værelse.
Lærehuset er placeret lidt væk fra skolen og har udover 4 soveværelser, eget
køkken, 2 bade og et opholdsrum. Som jeg nævnte tidligere, er det helt perfekt.
Interiøret er meget forskelligt fra værelse til værelse og jeg indså da også
ret hurtigt, at jeg ikke kunne nøjes med det hjemmelavet tøjstativ og en skænk
lignende ting som den tidligere lærer havde fået ind. I stedet fik jeg med Paws
hjælp båret en ekstra reol ind på værelset. Som I kan se på billedet er den
lavet af træ og snor – rigtig ”Afrikan style”. Hvad jeg dog ikke lige havde
tænkt over, da vi bar reolen ind, var, at jeg samtidig inviterede en masse
fremmede gæster med!
Om aftenen, da jeg lå under myggenettet, hørte jeg den
underligste lyd fra reolen. I første omgang troede jeg lyden kom fra snoren,
der sikkert bare gav sig i varmen. Men da lyden tog til i styrke (tænk i
relative termer) og fortsatte, kom jeg i tanke om noget Paw havde sagt: at der
er ret mange borebiller i træet hernede!. Man tror simpelthen at det er løgn.
Borebillerne tyggede simpelthen så højt, at jeg i første omgang ikke kunne
sove. Effektive er de også, for da Marie vågende her den anden morgen på sit
værelse, så hun tre små bunker træsmuld liggende på gulvet, som ikke havde
været der aftenen før. Borebillerne havde været på spil i loftbjælkerne over
natten.
Gad vide hvor længe jeg har min reol endnu?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar