Dykker vs ikke-dykker

De sidste to uger har været lidt atypiske, da der ikke har været nogen undervisning for højskolens elever. Alle eleverne havde nemlig mulighed for at tage et PADI Open Water DIVER og i torsdags blev hele 24 elever certificeret - stort tillykke til dem :-). De resterende elever, som af en eller anden grund ikke var interesseret i at dykke, enten fordi de allerede havde et certifikat eller fordi de havde nogle skavanker, som forhindrede dem i at dykke, kunne så i stedet nyde godt af det "ikke dykkerprogram" vi har sat sammen til dem. Vi har bl.a. været på tour til en lokal medicinmand, snorkelet, set kæmpe skildpadder (en var over 150 år) på Prison Island, lavet masai-smykker, flettet kurve af palmeblade, malet TingaTinga malerier - som blev enormt flotte, samt meget andet. Se nogle af billederne her: 

 Introduktion til bygning af lerhytte!

 Besøg hos den lokale medicinmand.

Temmelig foruroligende at medicinmanden hævder, at denne lille ærteblomst kan kurere HIV/AIDS!  

På tur i den lokale mangroveskov.. 

 Transporten tværs over bugten til Chwaka Village. 

 10 mand stort Baobab træ..

Første skoledag...

Så blev det mandag d. 17 september og stort set alle Hands on´erne havde deres første skoledag. I går eftermiddag fik jeg langt om længe undervisningsplanen til at gå op - i sidste øjeblik. 10 engelsk undervisere fordelt på tre skoler - umiddelbart en let opgave. Det ville det også være hvis alle skolerne havde åbent mandag til torsdag fra 7 - 13. Men som med så mange andre ting i Afrika, så sker tingene ikke helt som man forventede, eller som man kender fra Danmark. Børnehaven i Paje har brug for undervisere til 2 hold børn og derefter et hold voksne hver onsdag og torsdag. Paje School, som har godt 600 af byens børn har brug for undervidere mandag, tirsdag og onsdag hos 6a, 6b og 5a. Mens Bwejuu Charity School der ligger 30 min gang fra højskolen har brug for så mange vi kan "levere"- dog ikke torsdag og fredag, for der har de lukket. Til gengæld har de åbent lørdag og søndag! Dertil skal regnes at jeg også tog højde for Hands on´ernes individuelle kompetencer og delvis præferencer...

Anyway - I dag havde 8 af hands on´erne første skoledag og vi skulle alle tidligt op. Jeg havde planlagt at følge de 4 der skulle til Bwejuu hen til skolen. Desværre var det kun 4 ud af de 7 cykler skolen har der holdt luft. Jeg sendte de andre afsted og besluttede at jeg ville gå. Herre Gud - det var kun 30 min. 

30 min senere - klokken var lige blevet 8.15 og badet i sved - nåede jeg skolen. 

Hurtigt erfarede jeg, at de 4 allerede var blevet delt op i to hold og var gået i gang med undervisningen...De er fanme så seje...:-))

Nå ja - gik så også lige tilbage fra Bwejuu...var totalt dehydreret, da jeg nåede højskolen. 

Dhow race...

Forrige lørsdag poolparty og Dhow race fra Spice Island.

Sejladsen skulle selvfølgelig også fotodokumenteres

Dommerne brugte dog et motordrevent fartøj

Og vinderen blev: Emma, Mie og Julie fra Hands on Zanzibar. 

En uge i planlægningens tegn:

Ved godt at det er længe siden jeg har skrevet på bloggen, men jeg har simpelthen været fuld optaget med at få den daglige undervisning til at spille hos volontørerne. Hands On´erne, som volontørerne meget hurtigt kom til at hedde, har haft et pakket skema, med alt fra undervisning i Islam, over hvordan tanzanianerne forholder sig til sygdom og hvordan det påvirker deres hverdag, til hvordan jorden dyrkes i de lokale shamba´er (landbrug). Det er været en fryd at have så mange diskussionslystne volontører på holdet, og jeg synes personligt, at de har fået et godt indblik i nogle af de kulturelle forskelle, der følger med, når man nu har valgt at arbejde frivilligt i et østafrikansk land.

Den tredje og sidste uge i den intensive periode står i planlægningen tegn, hvilket betyder at højskolens miljø-, kultur- og selvindsigts lærer;  Thomas, Marie og Line vil fylde skemaet ud med nogle af deres egne undervisningsmoduler. Arrangementet er kommet på benene, da jeg skal i gang med at planlægge skemaet for Hands On´ernes engelsk undervisning, som starter mandag d. 17 september.

Rashid, der er vores swahililærer, og jeg har derfor brugt hele formiddagen på at besøge de forskellige skoler og høre om deres behov for engelsk undervisere. Jeg mener, at der er 5 skoler i Paje, men indtil videre har vi kun aftaler med 2 af skolerne i byen, mens den tredje og sidste skole ligger i nabobyen Bwejuu. Ikke overraskende viste det sig, at skolerne havde god brug for volontørernes kompetencer på skolerne. Specielt skolen i Bwejuu har brug for alle de undervisere vi kunne arrangere – ikke kun til engelsk, men også til idræt (fodbold, bordtennis og svømning) samt computerundervisning til lærerne.

Som det ser ud nu, har jeg et fint puslespil, som jeg skal bruge lidt tid på at få til at gå op i en højere enhed. 

Kwaheri

Av av av

Her forleden havde eleverne planlagt at vi skulle lege "Dåseskjul"- i mørke (solen går ned kl 18.30). Snedigt placerede jeg mig bag et af træerne ved baren. Men dog ikke mere snedigt end, at jeg ikke havde set den line, der var spændt ud mellem to træer - hvorfor jeg med fuld fart løb lige ind i linen. Jeg blev kastet et godt stykke tilbage, og kan ikke lyve mig fra at jeg kneb en tåre eller to. Eleverne beskrev mit styrt som "helt vildt". Dagen efter fandt jeg disse to blå mærker på benene. 

Ubudne gæster

Ubudne gæster

Lærerne på højskolen har modsat eleverne deres eget værelse. Lærehuset er placeret lidt væk fra skolen og har udover 4 soveværelser, eget køkken, 2 bade og et opholdsrum. Som jeg nævnte tidligere, er det helt perfekt. Interiøret er meget forskelligt fra værelse til værelse og jeg indså da også ret hurtigt, at jeg ikke kunne nøjes med det hjemmelavet tøjstativ og en skænk lignende ting som den tidligere lærer havde fået ind. I stedet fik jeg med Paws hjælp båret en ekstra reol ind på værelset. Som I kan se på billedet er den lavet af træ og snor – rigtig ”Afrikan style”. Hvad jeg dog ikke lige havde tænkt over, da vi bar reolen ind, var, at jeg samtidig inviterede en masse fremmede gæster med!  

Om aftenen, da jeg lå under myggenettet, hørte jeg den underligste lyd fra reolen. I første omgang troede jeg lyden kom fra snoren, der sikkert bare gav sig i varmen. Men da lyden tog til i styrke (tænk i relative termer) og fortsatte, kom jeg i tanke om noget Paw havde sagt: at der er ret mange borebiller i træet hernede!. Man tror simpelthen at det er løgn. Borebillerne tyggede simpelthen så højt, at jeg i første omgang ikke kunne sove. Effektive er de også, for da Marie vågende her den anden morgen på sit værelse, så hun tre små bunker træsmuld liggende på gulvet, som ikke havde været der aftenen før. Borebillerne havde været på spil i loftbjælkerne over natten.

Gad vide hvor længe jeg har min reol endnu? 

Karibu Zanzibar

Efter 30 timer transport ankommer vi vildt svedende til højskolen; to flyvninger, en mellemlanding i Istanbul, 3 timer søvn på hotel i Dar es Salaam, 2 timer med båd til Zanzibar og til sidst 1 ½ time i en daladala (minibus) tvært over øen til højskolen. Mit første håndsindtryk af skolen var overhoved ikke som forventet. Jeg have forventet at højskolen lå klods ned til vandet, at spisesalen så anderledes ud, og at lærehuset lå tættere på elevernes hytter – intet var som jeg havde forestillet mig. Dette indtryk ændrede sig dog med samme hastighed som den mest fantastiske spaghetti med kødsovs røg indenbords. Og inden jeg fik set mig omkring og indsnuset stemningen på højskolen indså da jeg, at det jo selvfølgelig ikke kunne være anderledes – selvfølgelig skulle ”kitchen” ligge lige klods op af spisesalen, så kokkene gennem det grønne myggenet kunne følge med i hvad der foregik under spisningen, og samtidig have mulighed for at smide en par ”mambo” efter eleverne, der gik forbi udenfor. Selvfølgelig kunne baren ikke se anderledes ud, når vi om aftenen hentede den vel fortjente øl, som vi satte os  ved bålet og nød. Og selvfølgelig kunne lærerhuset ikke se anderledes ud, med sit køkken som ikke helt kunne finde ud af om det ville være indendørs- eller udendørskøkken – men som i stedet blev en skøn blanding.

Højskolen er meget hurtigt blevet verdens mest fantastiske sted og arbejdsplads…også selv man skal gå de ca. 2 min til vandet…:-P 

Udsigten fra stranden. 

To af eleverne i vores hængekøje lounge

Køkkenet. 

Kl. 15 frugt

Lærerhuset

Opholderummet i lærerhuset. 

Projektmanager og koordinator - hvad er det egentlig?

Jeg har helt glemt at skrive, hvad jeg skal lave, når jeg kommer til Zanzibar, og hvad Zanzibar Adventure School, som højskolen hedder på engelsk, er. "ZAS", som jeg for eftertiden vil kalde højskolen, blev etableret i midten af 00´er af Jan Iversen...Og nej, ZAS har intet med Tvind at gøre, som nogle måske foranledes til at tænke. ZAS er tanzaniansk, og har danske, norske og svenske unge som primære målgruppe.

 ZAS er for unge, der har lyst til at opleve et anderledes højskoleophold uden for de trykke og velkendte danske rammer. Da ZAS ligger i fuldstændig fantastiske omgivelser i udkanten af byen Paja, helt ud til vandkanten på Zanzibar´s Østkyst, er det uundgåeligt ikke at blive involveret i byens og øens traditioner, kultur og hverdag (99% af indbyggerne på øen er muslimske, og deres religion spiller er langt større rolle end hvad vi danskere er vant til).

ZAS tilbyder eleverne en ret bred vifte af relevante og spændende fag hvis man er interesseret i at lære en anden kultur, sig selv og det omkring liggende miljø at kende. Derudover er der rig mulighed for at lære kitesurfing, dykning, capoeira, som er en brasiliansk "kampdans" at kende. Men I kan jo se mere inden på www.zanzibar-hojskolen.dk

Men faktisk, så skal jeg slet ikke undervise i nogle af disse disse fag eller højskoleeleverne for den sags skyld. Faktisk har jeg ansvaret for volontørholdet, der ikke som sådan har noget med højskolen at gøre - men så alligevel har det. Indrømmet, jeg var også en smule forvirret i starten. Linjen hedder "Hands on Zanzibar", og er et tilbud til dem, der gerne vil ud og prøve kræfter med frivilligt arbejde i ordnede og trykke rammer, men som samtidig gerne vil møde andre unge. Som volontør er tiden delt ligeligt mellem undervisning af de lokale børn i engelsk og selv at modtage undervisning i swahili, den lokale kultur og generelle udviklingsproblematikker man som frivillig europæer kommer til at finde sig selv i, når man ønsker at gøre en forskel i verden. 


Jeg glæder mig virkelig meget til at få lov til at undervise denne gruppe volontører, glæder mig til at introducere dem til en anden verden og kultur med alt hvad det indbefatter af anderledes påklædning, mad og fordomme.

Så er der omkring en måned til afgang - en måned til jeg skal stå med bare fødder i sandet og undervise et hold nysgerrige, spændte og eventyrhungrende voluntører i Østafrikansk kultur, projektmageri og undervisningsmetode. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage til Zanzibar og opleve kultruren fra de lokales side, og ikke kun som en turist (som har været tilfældet de sidste to gange jeg var afsted).

Som I kan se, er jeg allerede godt i gang med at læse op til undervisningen: